Den bedste selvbruner Tan lux the gradual Tan lux instant hero Tan lux sleep oil Tan lux glyco water Tan lux the face

Den bedste selvbruner

5. september 2018

De fleste forbinder en smuk solbrun hud med sundhed, men vi ved også godt at vi skal passe på huden i solen. Derfor er selvbrunere den perfekte løsning til at få en sund solkysset hud uden fare for solens skadelige stråler, ELLER til at bevare sommergløden lidt længere!

Der var engang hvor selvbruner var lig med orange, plettet eller stribet hud! Det er heldigvis fortid, for i dag laves der selvbrunere, der er så naturlige i gløden, at du ikke kan se forskel på den og på den farve du får af solen. Samtidig er de blevet meget nemmere at påføre, så selvbruneren lægger sig helt naturligt – uden striber – på huden. I dag fås de gode selvbrunere også helt uden lugt.

Selvbruner fås i mange forskellige varianter, som spray, mousse, gel, olie eller flydende dråber du kan blande i din dagcreme.

Generelt tørrer mousse og spray hurtigst, mens creme og olie ofte er lidt federe og derfor tager lidt længere tid for huden at absorbere.

Hvordan fungerer selvbrunere?

Selvbrunere indeholder et sukkerstoffet dihydroxyacetone (DHA). DHA farver huden brun ved at reagere med aminosyrer i hudens øverste lag. Det er derfor kun det øverste lag af huden der farves når man bruger selvbruner. Når huden farves af solens stråler, sker det ved, at solens stråler rammer dybere i huden og aktiverer celler der producerer farvestoffet melanin. Farven fra selvbrunerprodukter forsvinder i løbet af 5-10 dage, når de døde hudceller afstødes naturligt.

Hvor lang tid går der før farven er udviklet?

Nogle selvbrunere udvikler sin farve på blot 1 time, andre produkter udvikler farven over 2-6 timer.  Inden påføring af selvbruner kan du evt. peele huden, for at fjerne døde, tørre hudceller. Det minimerer risikoen for mørke pletter. Der findes særlige selvbruner-removere, der fjerner selvbruner-rester og peeler huden inden ny påføring.

Påføring af selvbruner

En mousse eller gel er nemmest at påføre med en påføringshandske. Det gør det langt nemmere af fordele selvbruneren jævnt på huden. Brug lidt mindre produkt på albuer, knæ og knyster da der ofte her sidder lidt tør hud, som suger ekstra. Stryg evt blot let henover disse områder når du har fordelt selvbruneren på resten af kroppen. Det er nemmest at bede nogen om hjælp til ryggen!

Gem dampbadet…

…til en anden dag. Kom altid din selvbruner på i et køligt rum – ikke et varmt dampende badeværelse, da det kan få din selvbruner til at løb og blive plettet.

Tag et iskoldt bad…

Det ældgamle trick med at tage et iskoldt bad for at forfine og stramme huden op, virker også sammen med selvbruner. Prøv at tage et iskoldt bad inden påføring af din selvbruner, det giver et super smukt, jævnt resultat på ansigt og krop.

Den ultimative guide til smuk solkysset hud!

Jeg er ret vild med mærket Tan-Luxe fordi de på mange måder har revolutioneret måden at tænke selvbruner på. Med Tan-Luxe produkter kan du skræddersy din egen gyldne solbrændthed. Tilmed uden striber, uden lugt, den har lang holdbarhed på huden, og så smitter den ikke af på tøjet. Det er dejligt!

Peel…

Det er en god idé at starte med at peele huden, enten med en vaskeklud, eller scrub til ansigtet eller kroppen. Du kan også bruge Glyco Water fra Tan-Luxe, der renser huden helt fra for gamle selvbruner-rester og døde hudceller og efterlader huden blød og klar til en ny påføring af selvbruner.

Fugt, fugt, fugt…

For at holde din farve frisk og huden flot (en velhydreret hud er bare flottest), kan du anvende en fugtgivende bodylotion dagen efter, at du har påført din selvbruner, og tilsæt så en dråbe eller 2 af Tan-Luxe’s THE BODY hver anden dag for at bibeholde en frisk glød. Det gøre en stor forskel og giver en naturlig, fejlfri glød.

Mix…

Du kan sagtens mixe forskellige typer af selvbrunere. Hvis du vælger Tan-luxe, kan du f.eks. bruge en lækker fugtgivende selvbruner-bodylotion som The Gradual først, og derefter et mist af The Water for at give en dybere farve.

Skræddersy din farve…

Skal du til fest eller i byen, er det en god idé at starte 2 dage før med langsomt at opbygge den farve du ønsker, ved at lægge selvbruner på ad flere omgange. Det vil give en længerevarende, og dybere glød. Om morgenen inden festen kan du finjustere din endelige farvetone ved f.eks. at tilføje et fint mist af Tan-Luxe’s  THE WATER, for at give den sidste lækre glød til huden.

Når det skal gå hurtigt

Brug en hårtørrer sat på kold føn for at speede processen op. Blæs kølig luft over første lag af din selvbruner, lad det tørre, og kom 2. lag på, for en dybere farve.

Ekstra glød

Skal huden være ekstra flot til en festlig begivenhed, eller skal hverdagslooket peppes lidt op, kan du bruge et produkt med lidt shimmer i, der giver et mere luxuriøst look. Tan-Luxe har lavet produktet The Gloss, som er en stift der giver den fineste glød og let farve i et enkelt strøg. Brug den til at fremhæve dine kraveben, kindben, kæbelinje, skuldre, arme, ja, den kan bruges overalt, og så dufter den himmelsk.

Du kan se hele udvalget af Tan-Luxe produkter her